Ny hund til Schweiss-registret?

04-02-2016

Har du, som legitimeret hundefører, en ny hund på vej, som du ønsker at få optaget i registret inden bukkejagten, så er det nu, du skal indsende din ansøgning om optagelse af hunden. For at kunne tilrettelægge forårets egnethedsprøver så hensigtsmæssigt som muligt, bedes ansøgninger indsendt snarest muligt og senest tirsdag den 1. marts 2016. Prøvegebyret er afskaffet.

Download ansøgningsskema for optagelse af ny hund i registret (word).
Download de nye egnethedsprøveregler (pdf).

Såfremt hunden tidligere har været afprøvet, men er dumpet, kan den tidligere fremsendte ansøgning aktiveres ved fremsendelse af mail til schweiss@nst.dk med anmodning om fornyet prøve.

Endvidere fremsendes et digitalt portrætfoto (JPEG) i højformat - og i god kvalitet til: schweiss@nst.dk. Husk at anføre navn og hundeførernr. ved fremsendelse.

Marie Fangel Cleemann
Sekretariatet