Program og tilmelding for efteruddannelseskursus 2016

30-03-2016

Efteruddannelseskursus for schweisshundeførere i Oksbøl den 30. april – 1. maj. 2016

Tid: lørdag d. 30. april til søndag d. 1. maj 2016
Sted: Danhostel Blåvandshuk, Strandvejen 1, 6840 Oksbøl

Sekretariatet har i 2016 valgt at lægge kurset i Oksbøl, så deltagerne kan se, hvor det nye sekretariat har hjemme.

Temaet for årets efteruddannelseskursus er arbejdet med hunden, herunder arbejde på spor uden eller med meget lidt schweiss, afledning, tilbagegang m.m. Kronvildteftersøgninger udgør grundlaget, da der her findes alle de aspekter, der skal arbejdes med hunden, for at gøre den bedre. Disse værktøjer vil også gøre hunden bedre til at eftersøge råvildt.
For at deltagerne får mest ud af det, opfordrer vi til at medbringe egen hund i år til brug ved praktisk sporarbejde. Det er dog ikke et krav at medbringe egen hund, da man kan følge med i andre hundeføreres sporarbejde.

Schweisshundefører Ole Knudsen står for det faglige indhold i samarbejde med andre lokale schweisshundeførere.

Program
(Der kan forekomme programjusteringer)

Lørdag d. 30. april
09.30 – 10.00 Ankomst og indkvartering inkl. morgenmad
10.00 – 10.30 Velkomst og præsentation af kursusdeltagere
10.30 – 12.00 Introduktion til faldgruber ved eftersøgninger samt demonstration af erfaren hund på spor med hetz.
12.00 – 13.00 Frokost
13.00 – 14.30 Kommunikation med rekvirenterne, specielt trafikanterne. v/Dyrenes Vagtcentral
14.30 – 15.00 Kaffe
15.00 – 17.00 Individuel praktisk sporlægning i 2-3 mandshold.
18.00 - Kronvildttur og middag i skoven

Søndag d. 1. maj
07.30 – 08.00 Morgenmad
08.00 – 10.30 Sporarbejde med egne hunde
10.30 – 10.45 Kaffe
10.45 – 11.30 Hvad kan ellers gå galt på eftersøgning?
11.30 - 12.30 Opsamling og erfaringsudveksling fra formiddagens sporarbejde
12.30 - Frokost

For de, der har lyst, bliver der efter frokost mulighed for at gå med en tur på Ålholt, hvor Schweiss-sekretariatet nu holder til.

Praktisk information
Tilmelding skal ske til schweiss@nst.dk senest onsdag d. 13. april – husk at oplyse navn, region og om du medbringer egen hund. Der er begrænset deltagerantal på 45 personer.

Hvis du medbringer hund, skal du også medbringe færtsko til sporlægning. Klove skal ikke medbringes. Hunde må ikke medbringes på kursuscentret, overnatningssted og kronvildttur, og skal derfor være i egen bil en stor del af tiden.

Overnatning i dobbeltværelser på Danhostel Blåvandshuk.