Antallet af jagteftersøgninger falder

16-06-2004

For første gang i mange år, er antallet af jagteftersøgninger faldet. Schweisshundeførerne har således foretaget 5 % færre jagteftersøgninger i sæsonen 2003/2004 i forhold til sæsonen inden. I samme periode er antallet af trafikeftersøgninger steget med 33 %. Når man ser på udviklingen af jagteftersøgninger de sidste 10 år i relation til jagtudbyttet på klovbærende vildt, kan man se en tendens til en "mætning" af eftersøgninger i forhold til udbyttet. Af det klovbærende vildt man årligt nedlægger i Danmark, bliver gennemsnitligt 5 % nu eftersøgt.
 
040419_tb_aksel_bek_2.jpg
 
Også i den bukkesæson vi er midt i, melder schweisshundeførerne om mindre arbejde. Dette skyldes dels at der kom 14 nye hundeførere i registret sidste år, men også at den voksende tendens i antallet af eftersøgninger, som hundeførerne er vant til fra år til år, nu er ved at stabiliseres.
Stigningen af trafikeftersøgninger gør dog at hundeførerne sammenlagt på hele året har mere travlt end nogensinde.
 
-TB-