Bukkejagt 2009 - Del2 Kontroleftersøgninger

Mange eftersøgninger har vist sig at være regulære forbiskud, således er knap hver fjerde eftersøgning i bukkejagten 2009 indrapporteret som værende forbi. Om forbiskud kan der læses mere [her].

Af indlysende årsager vides ikke hvor ofte en bukkejæger mener at have skudt forbi, for derefter ikke at gøre yderligere. En jæger er ikke juridisk forpligtet til at få eftersøgt, hvis der ingen tegn er på træf. Den etisk bevidste jæger, lader dog altid tvivlen komme det påskudte dyr til gode - i sådanne tilfælde opstår det der kaldes en kontroleftersøgning. En kontroleftersøgning er således en eftersøgning, hvor jægere ikke selv har kunnet konstatere sikre tegn på, at dyret er ramt. Sådanne kontroleftersøgninger udgør 38% af samtlige eftersøgninger i bukkejagten. Mange af disse har naturligvis vist sig at være forbiskud, men 25% af kontroleftersøgninger endte med at schweisshundeføreren kunne finde dyret!

Netop dette faktum understreger en meget væsentlig pointe: At man som jæger ikke kan finde sikre tegn på, at dyret er ramt - betyder lige netop kun det! Der kan sagtens være tegn, som jægeren overser, enten fordi han ikke ser det rigtige sted, eller fordi han overser tegnene. For en rutineret schweisshund og dens fører vil sagen hurtigt kunne være en anden. Alene på hundens reaktion og interesse vil hundeføreren kunne danne sig et overblik over om dyret er ramt. 80% af de bukke der fundet på kontroleftersøgninger, blev fundet uden at schweisshundeføreren selv fandt sikre tegn (overskudte hår, knogle splinter, schweiss el.lign.) på at dyret var ramt. Først i det bukken findes forendt i sårlejet, eller da den affanges i forbindelse med hetz, får schweisshundeføreren sikkerhed for det hans hund og rutine allerede havde fortalt ham - at bukken var ramt!

Billedet her viser en buk der blev fundet efter knap 600 meters remarbejde. Der var på anskudsstedet ingenting, som hverken jæger eller hundefører kunne konstatere. Ud af sporet fandt hundeføreren ingen sikre tegn, men pludseligt rejser bukken og hunden tager den efter en kort hetz. Hullet bag boven er hundeføreren affangning med kniv.

På kontroleftersøgninger sker det naturligvis også at hundeføreren konstaterer sikre tegn, uden at han er i stand til at finde bukken - dette skete i 5% af samtlige kontroleftersøgninger. Således viser schweisshundeførernes rapporter, at en tredjedel af de tilfælde, hvor jægeren kunne have sagt til sig selv, at der er skudt forbi, viser det sig med sikkerhed, at dyret er ramt!

-MF-