Eftersøgninger i bukkejagten 2007
Eftersøgningerne fra årets bukkejagt er nu gjort op.
Schweisshundeførerne har haft i alt 3.258 eftersøgninger i forbindelse med bukkejagten. Det er en nedgang i forhold til 2006, men taget i betragtning under hvilke forhold bukkejagten i år blev drevet, er det næppe helt tilfældigt. Det varme forår gjorde at vegetationen var kraftig og lukket allerede ved premieren. Vejret igennem bukkejagten var derimod kold og regnvådt, hvorfor mange jægere oplevede at råvildt bevægede sig mindre end normalt - hvilke formentligt også var tilfældet for en del jægere.
Men som tabellen viser, er der faktisk tale om en lille stigning i eftersøgningsmængden, hvis man sammenligner med bukkejagten i 2005.Tabellen viser den indekserede mængde eftersøgninger i bukkejagten, hvor antallet for bukkejagten i 2005 er sat til index 100. Ligeledes skal det pointeres, at jagtsæsonen 2006/07 og bukkejagten 2006, var den hidtidige travleste sæson i Schweissregistrets mere end 30 årig historie.
Tidligere amt | Kbh. | Frdb. | Ros. | Vestsj. | Stors. | Bornh. | Fyn | Sdrj. | Ribe | Vejle | Ringk. | Århus | Viborg | Nrdj. |
2005 (index =100) | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 |
2006 | 38 | 114 | 101 | 117 | 128 | 121 | 100 | 130 | 145 | 112 | 121 | 125 | 124 | 101 |
2007 | 56 | 107 | 142 | 103 | 122 | 103 | 82 | 106 | 102 | 106 | 102 | 105 | 102 | 103 |
Det høje eftersøgningsantal er ikke udtryk for, at jægerne bliver stadigt ringere skydende, men som det vil blive behandlet i årets Schweissrapport for sæsonen 2006/07 (som udkommer omkring månedsskiftet sep. / okt.) så bygger stigningen på et stadigt øget ansvarlighed blandt lang de fleste jægere.
-MF-