Få 1. præmier på 20 timers prøverne

09-08-2004

Igen i går har der været afholdt schweissprøver. Seks prøver fordelt på hele landet, udgjorde de sidste prøver dette år. På samtlige prøver var det endnu engang de registrerede hundeførere der rendte med de fleste 1. præmier. Dog var antallet af 1. præmier ikke så overvældende, ligesom det også var tilfældet i sidste weekend. På prøven på Oksbøl blev ingen hunde præmieret overhovedt, og på Kalø blev kun een hund præmieret. Denne præmiering var dog en 1. præmie, og Alan Hansen vandt derved Kalø prøven med en Bayerks Bjergschweisshund Soffies Duduza ( billedet ).
 
040809_tb_alan_kalo.jpg

På Prøven i Fjerritslev så det noget bedre ud, da 5 hunde udaf 11 fik en 1. præmie. Ligeledes på Bornholm var resultatet udemærket, da 3 hunde af 7 kunne tage hjem med en 1. præmie. Prøverne på Bidstrup og på Als havde stort set det samme resulatet som tidligere år, hvor henholdsvis 3 og 2 hund fik 1. præmie.
I alt bød denne søndag på 22 % 1. præmier på landsplan.
 
-TB-