Forbyggende forsøg mod trafikpåkørsler iværksættes
Man har i mange år brugt midler i skovbruget, der har til formål at beskytte planter mod bidskader. Disse midler har deres effekt ved en ubehagelig smag fremkaldet af vegetabilske olier. Man har nu forsøgt at udnytte denne effekt i relation til påkørsler af vildt i trafikken. Midlerne kan nemlig udskille de stoffer der giver den dårlige smag, og forsøg fra Sverige har vist, at vildtet reagerer på duften på op til 30 meters afstand.
Der bliver nu opsat holdere med med flydende Mota på 3 strækninger i landet, hvor påkørsler af vildt er et problem. Man ønsker derved at undersøge hvorvidt vildtet afholder sig fra at krydse veje i nærheden af disse holdere samt hvorvidt de eventuelt kan vænne sig til duften. En mulig reaktion kan være en mere forsigtig måde at nærme sig vejen på, hvilket i sig selv kan være nok til at undgå påkørsler.
-TB-