Gammel anskydning - ingen eftersøgning

03-10-2005

Lørdag den 1. oktober gik efterårsjagtsæsonen på råvildt samt hun- og ungdyr af de større hjortevildtarter ind. For schweisshundeførerne er det altid specielt når en nye jagtsæson indledes. Så er der igen mulighed for at komme ud at arbejde med hunden, som man har gået og forberedt sig til lige siden bukkejagten. For schweisshundeførerne kommer egen jagt i anden række - det primære er at eftersøge og aflive nødstedt vildt. Schweisshundeførerne vil hellere tilkaldes engang for meget end en for lidt!

Netop fordi vildtet tarv er det som schweisshundeførerne har stor fokus på er det ekstra ærgerligt at man i området mellem Horsens og Nørre Snede den 1. oktober blev vidne til at ikke alle jægere har været lige gode til at rekvirere schweisshundeførere i hjortejagten!

Lørdag morgen blev der i nævnte område nedlagt en meget kraftig 8-ender hjort. Egentlig skulle hjorten ikke være skudt, i det man har en aftale om at skåne hjorte mindre en ulige 10-ender i området. Det blev dog hurtigt klart for den heldige jæger at den pågældende 8-ender ikke støttede på det ene forløb, hvorfor han resolut skød hjorten.

Fremme ved hjorten fik han hurtigt forklaring på hjortens manglende evne til at støtte på det ene forløb - det var skudt over få cm under brystet! Anskydningen så ud til at være af rimelig ny dato. 
 
Der er ingen af de registrerede schweisshundeførere i området, der har været tilkaldt for at eftersøge nogen hjort i de sidste tre uger af hjortejagten, hvor anskydningen formentligt er sket. Der er ingen garanti for at en registreret schweisshundefører ville have fundet hjorten på trods af den alvorlige anskydning. Men tallene fra jagtsæsonen 2004/2005 viser dog, at 79% af alle forløbsanskydninger findes af schweisshundeførerne. 
 
Der er selvfølgeligt ikke sikkert at jægeren, som tidligere har anskudt hjorten, har været bevidst om dette, men i stedet har troet, at han har skudt forbi. I det tilfælde er det værd at hæfte sig ved, at i jagtsæsonen 2004/2005 var 21% af alle kontroleftersøgninger på kronvildt positive. Det vil sige eftersøgninger, hvor jægeren gerne vil have tjekket om han vitterligt har skudt forbi, viser det sig i stedet at dyret er anskudt og at hundeføreren har kunnet finde det!

I det tilfælde man som jægere har skudt til et stykke hjortevildt som ikke ligger synligt forendt, er det eneste rigtige hurtigst muligt at få fat i en registreret schweisshundefører, som så kan kontrollere, hvad der reelt er sket. Er det tydelige tegn på anskydning, så som schweiss, bensplinter eller hår, dyrets reaktion etc. - er det direkte ulovligt i henhold til jagtlovgivningen - ikke at få dyret kvalificeret eftersøgt.

-MF-