Minister roser schweisshundeførerne
Danmarks Jægerforbund afholdte det årlige repræsentantskabsmøde den 19. juni på Nyborg Strand. Miljøminister Hans Christian Schmidt var gæst ved mødet, og benyttede chancen for at betræde talerstolen. Her blev Danmarks Jægerforbund - og i særdeleshed Formand Kristian Raunkjær - rost for det gode samarbejde, men desuden lagde ministeren meget vægt på, at udtrykke en stor tak til alle landets registrerede schweisshundeførere for deres store indsats.
Der hersker ingen tvivl om, at netop dette felt er noget der ligger Hans Chr. Schmidt meget på sinde.
-TB-