Succesen bag forløbsanskydninger på råvildt

Den seneste tids debat omkring schweissprøver og forslag til ændret bekendtgørelse på eftersøgningsområdet, har fået nogen til at stille spørgsmål ved nødvendigheden af et langt remarbejde. Ligeledes er der jægere som ikke forstår at en erfaren registret schweisshund er en bedre eftersøgningshund end en almindelig skarp jagthund.

For at vise hvorfor det er væsentligt med en god hund, som magter det lange remarbejde har vi på sekretariatet lavet en analyse på de 5.318 forløbsskudte stykke råvildt som de legitimerede schweisshundeførere har indrapporteret på fra 2000 til nu.

72% af alle eftersøgninger på forløbsskudt råvildt er endt positivt. 57% af alle forløbseftersøgningerne er endt ved, at dyret er affanget af hunden. Dermed ender forløbseftersøgningerne i 15% af tilfældene positivt ved, at dyret skydes af hundeføreren eller posterede jægere.

Det er kun i 10% af tilfældene, at dyret rejses og eftersøgningen afsluttes med negativ resultat! Med andre ord er den største trussel mod succes ved en forløbsanskydning, at hund og fører ikke kan komme ud til sårlejet, hvor dyret sidder!

Dette understreges også af, at de 1.259 forløbsanskydninger, hvor der har været sporet over 1.000 meter, da endte eftersøgningen kun positivt i 54% af tilfældene.

Konklusionen er således helt entydig:

• Én hund som ikke vil affange er en middelmådig schweisshund.
  
• Èn hund som ikke kan spore i rem er slet ikke en schweisshund.

Det er således af afgørende vigtighed, at schweisshundens evner til sporarbejdet i rem til stadighed udbygges og forbedres!

-MF-