Tak til hundeførerene

14-06-2005

Bukkejagten har nu stået på knap en måned. Schweisshundeførerne har været flittigt brugt, hvilket vidner om at bukkejægerne er ansvarsbevidste. Nedenstående historie er indsendt af Kim Johansen, Nordjylland.
 
Premier dagen var gået både morgen og aften uden at have set dyr overhovedet. Tirsdag sprang jeg over da vejret var ekstremt dårligt.
Onsdag ville jeg prøve igen over middag men vejret så ikke for godt ud, det skulle klare op i løbet af aftenen, besluttede derfor at gå på plads omkring kl.16.

Vinden var meget dårlig på stykket. Havde faktisk kun en mulighed nemlig det gamle trætårn inde i skoven. Var på plads kl. 16.05 det blæste meget kraftigt, men solen skinnede, havde underholdning i form af et lille egern som piskede rundt i trætoppene.

Kl. 18 kom sms fra min kammerat som sad i Dronninglund storskov, beskeden lød er du på plads" vi sad den efterfølgende time og underholdt hinanden med sms, han havde heller ingen dyr i sigte.

Kl.19 besluttede jeg at jeg ville vente i tårnet til kl. 19.30 og så tage en pürch gennem skoven op mod vinden, jeg frøs og var meget kold efter at have siddet stille 3 timer i den stride blæst.

Kl. 19.12 smiler Diana til mig, ser et dyr 40 m væk skjult bag nogle birketræer får kikkerten op og ser at det er en seksender, en ganske pæn en, han går stille og roligt og nipper til forskelligt.

Der er ingen chance for skud da birketræerne er for tætte, kan se han forsvinder ind under nogle store graner, gør mig klar, for jeg er overbevist om, at han kommer ud på hjørnet kun 15 m fra tårnet.

Efter et par minutter kommer han ud mellem træerne, skal have ham 5 m længere frem før der er helt frit skud, ganske stille slentrer han frem mod den ønskede position, jeg afsikrer riffelen og gør klar til skud, han stopper og jeg starter med at trække skuddet.

Skuddet går, han hopper 2 m op i luften banker ind i et træ, løber og jeg mister kontakten med ham ganske hurtigt da han forsvinder bag nogle graner.

Sikrer riffelen og finder en cigaret frem, sender en sms til kammeraten og får en tilbage "venter med at sige tillykke til du har fundet ham" efter 10 minutter går jeg ned og afsøger skudstedet, finder ikke meget schweiss og til min store forundring et par stykker tarm, kan ikke forstå det, er sikker på skuddet sad på bladet.

Jeg afsøger i en diameter på ca 5 m fra skudstedet og kan ikke finde noget schweiss, skovbunden består mest af lyng og det er meget svært at se schweiss, beslutter at jeg ikke vil trampe mere rundt og ringer efter en schweisshund.

Bent Hansen fra Hirtshals er meget hurtig, "jeg kommer indenfor en halv time" er beskeden.

Inden der var gået en halv time var Bent på plads med sin ruhårede hønsehund "Hansi", vi gik ind til skudstedet, hunden kom på sporet og inden der var gået 1 minut var bukken fundet, han lå 50 m væk død.
Skuddet sad på bladet på venstre side, men udgangshullet var på højre side langt bagud og det var dette, som havde presset tarme ud, en lykkelig udgang på en dejlig jagtdag.

Vil godt herigennem sende en stor tak til alle de frivillige schweisshundeførere for deres store hjælp når behovet opstår, mange tak.

 
bent_hansen.jpg
 
-MF-
"