Træningstip til erfaren hund

13-07-2009

Bukkejagten er ved at være overstået. Efter en for nogen hårdt tiltrængt ferie står den igen atter på træning frem mod efterårets jagter. Vi har fra en hundefører fået følgende tip til træning af den erfarende hund.

Af bitter erfaring ved de fleste efterhånden, at den begrænsende faktor for at løse svære eftersøgninger ofte ligger bagved ved remmen ikke foran.

Det er desværre forbandet let, når man træner hunden bevidst og ubevidst at komme til at styre hunden hen, der hvor sporet ligger. Derved glemmer vi som hundeførere egentligt det væsentlige ved træningen, nemlig at læse og forstå hunden. Mange bruger så det at få andre til at lægge et spor, men personligt bruge jeg kun det sjældent. Jeg er simpelthen for egoistisk at ville planlægge min træning efter hvornår andre har tid og lyst. Når jeg har tid og lyst lægger jeg et spor, og når jeg har tid og lyst går jeg det, derved kan det også bedre indpasses i de gøremål min kone alligevel mener, at jeg skal passe.

For at træne mig selv har jeg derfor eksperimenteret med følgende metode, i det den skærper min fokus på hundens arbejde, samtidigt med at jeg håber det vil øge vores evne til at løse svære eftersøgninger, i det jeg håber at blive bedre til at forstå de tegn hunden giver mig. Ideen fik jeg da jeg læste et tysk citat omkring schweissarbejde: Nicht der Hund braucht Schweiss, um zu finden - der Hundeführer braucht Schweiss, um zu glauben. - Frit oversat: Det er ikke hunden der behøver schweiss for at finde dyret, det er hundeføreren der behøver schweiss for at stole på hunden.

Jeg skærer altid mine klove af i, det vi fejlagtigt kalder, knæet. Det vil sige, at der er et benstykke over begge klove. Det ene skærer jeg af, og ligger det forenden af sporet. Det andet lader jeg sidde på, hvorefter jeg knuser det med en hammer og skære en ridse i skinnet på oversiden. Når jeg så udlægger sporet falder marv og bensplinter ud. Jeg ved de ligger i forbindelse med sporet, men jeg ved ikke hvor - det er så op til mig at læse hunden og finde disse pürschtegn, når jeg går sporet.

Naturlig_udlæg_af_bensplinter.JPG

Det er altid en sejr at finde en bensplint, men det er lærerigt at se, at hunden jævnligt tydeligt markerer ting på sporet, som jeg ikke kan se. Jeg bruger ikke blod ved sporudlægningen.

-MF-