Gode råd før bukkejagten

Bukkejagten står for døren og for riffeljægere er det i mange tilfælde bedre end juleaften. Men for nogle jægere kommer der malurt i bægeret i forhold til drømmen om det perfekte skud. Det er naturligvis træls for jægerstoltheden, når skuddet ikke sidder som det skal, og det er træls for bukken som udsættes for anskydningen. Men skud som ikke sidder, hvor det er hensigten, er en del af jagten – like it or not!

Heldigvis er det ikke kun bukkejægerne som ser frem til de kommende to måneders jagt på forårsbukken. Landets legitimerede schweisshundeførere er også fulde af forventninger til at lade vinterens og forårets træning omsættes til praktisk eftersøgning. For hundeførerne kan ingen bukkepürsch overgå den glæde, som en vellykket eftersøgning og rekvirentens taknemlighed for at hundeføreren har gjort skaden god igen, udløser!

Det kan ikke sige for ofte: Ring hellere én gang for meget end én for lidt. Det bedste du kan gøre for en schweisshundefører er at rekvirere ham til eftersøgning!

En række ting kan du som bukkejæger dog gøre for at sikre størst mulig sandsynlighed for, at den påskudte buk leveres: 

·         Når du har afgivet skud til bukken, indprent dig nøje stedet, hvor bukken var i skudøjeblikket. Det er på skudstedet, du finder svaret på, om du har behov for hjælp til eftersøgning eller ej.  

·         Vent fem minutter før end du går frem til skudstedet med skud klar.  

·         Når du kommer til skudstedet så vær klar til at give fangstskud, hvis bukken sidder tapsskudt i sårlejet. Hvis bukken er flygtet, undersøger du skudstedet for sikre vidnesbyrd om, hvorledes bukken er truffet. Groft sagt vil du kunne stå i tre situationer:

1)      DU kan med sikkerhed konstatere, at bukken er dødeligt truffet. Eks. vil du finde lyserøde svampede klumper af lungevæv.

2)      DU kan med sikkerhed konstatere, at bukken er anskudt ved at finde entydig tegn på anskydning i form eks. rørknoglesplinter.

3)      DU vil i forbløffende mange tilfælde ikke være i stand til at finde noget som helst. 

·         Hvis du på baggrund af fund på skudstedet kan se, at bukken er dødeligt ramt, kan du selv følge sporet i flugtretningen frem til den forendte buk. Ligger den ikke forendt indenfor 100 meter, har du formentlig fejltolket situation – og   så skal du stoppe din egen eftersøgning og rekvirere en schweisshund. Kan du ikke med sikkerhed følge sporet, bør du også rekvirere schweisshund. 

·         Hvis du kan se, at skuddet ikke er umiddelbart dræbende, marker anskudsstedet og rekvirer en schweisshund. 

·         Hvis du ikke kan finde noget på skudstedet, marker anskudsstedet og rekvirer en schweisshund. 

Lige så snart du har erkendt, at den her opgave kræver hjælp fra en schweisshund, er det blot at ringe til den første den bedste hundefører oplistet i Schweiss-registret. Hundeføreren vil i telefonen stille dig en række spørgsmål om, hvad du har oplevet, hvad du har fundet etc. Disse spørgsmål stiller hundeføreren for at kunne tegne sig et fyldestgørende billede af situationen. Hvorledes den enkelte eftersøgning bør håndteres, afhænger helt og holdent af eftersøgningens karakter. Her er hundeførerens erfaring vigtig, og stol trygt på, at hundeføreren træffer de rette valg for at sikre størst mulig sandsynlighed for succes.

Der er kun to ting du kan gøre galt, hvis du har skudt til en buk, som ikke ligger umiddelbart forendt: Du kan bagatellisere hændelsen og slå den hen med som et forbiskud, eller du kan spolere eftersøgningen i en sådan grad, at din buk måske slet ikke kan findes.

Du kan meget vel have skudt forbi, men før end det er efterkontrolleret af en rutineret schweisshund, bør du altid betragte dyret som ramt. At du ikke kan finde noget på skudsstedet, er ikke det samme som, at der er skudt forbi. Måske har du overset noget, eller kigget det forkerte sted.

Det kan godt være, at du synes din kammerats jagthund er helt fantastisk. Men det er netop, hvad den er: en formidabel jagthund. Det gør den ikke til en rutineret schweisshund! I kommer meget hurtigt til at gøre mere skade end gavn. Måske kommer I i kampens hede til at krydse ejendomsskel, at eftersøge med egen hund på fremmed terræn er ulovlig jagt! Endnu værre for bukken kan der ske det, at I slet ikke magter den opgave i gået i gang med. Måske er I ”heldige” nok til at komme frem til bukken i det første sårleje, men får I ikke fat i bukken her, vil den rejse sig og flygte unødigt langt væk. Jo længere væk bukken flygter, desto større er sandsynlighed for, at schweisshundeføreren ikke kan finde den. Det er ikke alle anskydningerne, som schweisshundeførerne kan finde! Men hvis det går galt, fordi du i din egen iver efter at finde bukken fik spoleret eftersøgningen, så skal du ærgre dig over det resten af sommeren. Den anskudte buk går en svært tid i møde her i forsommeren, og vil formentlig få en lang og pinefuld død som følge af infektion af såret m.v.

Så knæk og bræk i bukkejagten. Du kan roligt ringe til schweisshundeføreren, han glæder sig allerede til at hjælpe dig, hvis du er uheldig.

-Mads Flinterup, Schweiss-sekretariaet-