Dom ang. anskydning af kronhjort

Ved Retten i Næstved blev der afsagt dom i en sag, hvor en jæger var sigtet for at udsætte en kronhjort for unødig lidelse i forbindelse med en jagt den 2. oktober ´11.

Dommen har været genstand for diverse drøftelser, således også på koordinatormødet den 22. august. Schweiss-sekretariatet har nu haft lejlighed til at se nærmere på dommen, og kan konstatere, at dommen ingen betydning har for schweiss-registret eller jægernes forpligtelser i forhold til eftersøgninger.

Dommen falder i to afdelingen:

Jægeren dømmes efter jagtlovens §17, fordi han sætter sig i besiddelse af kronhjorten på anden mands grund.

Jægeren dømmes efter dyreværnsloven for at lade kronhjorten lide unødig. Det er denne del af dommen, som har givet anledning til drøftelse på bl.a. koordinatormødet.

Som det fremgår af dommen, har dømte efter at have påskudt hjorten ikke afgivet andet skud til den tydeligt trufne hjort. Umiddelbart efter krydser hjorten over skellet til Gisselfeld Kloster. Her undlader dømte to åbenlyse muligheder: 1) at rekvirere en legitimeret schweisshundefører, eller 2) at kontakte den pågældende lodsejer og sætte ham ind i situationen. I stedet vælger dømte at filme hjorten, imens den forender.

Dommen udtaler sig ikke om eftersøgningsforpligtelser og bekendtgørelsen om disse. Det vil sige, at de eksempler som internt i schweisskredse har været til diskussion, nemlig:

·         Hvis en jæger rekvirerer en legitimeret hundefører til eftersøgning ved solnedgang, og pågældende hundefører vurderer, at eftersøgningen først skal iværksættes, når det er lyst, eller.

·         hvis en jæger på en større jagt påskyder et dyr som viser tegn på træf, men ikke må forlade posten før tre timer senere af sikkerhedsmæssige årsager.

ikke er omfattet af den pågældende dom. Begge de skitserede situationer er fuldt lovlige i forhold til jagtlovgivningen.

-Mads Flinterup-