Svar på læserbrev angående den nye bekendtgørelse

10-03-2007

Der har i Jæger og i Jagthunden været bragt et indlæg omkring konsekvensen af den bekendtgørelse som har været i offentlig høring.

Formandskabet for Schweissudvalget har følt at det er vigtigt at korrigere et par misforståelser, som ikke bare er kommet frem i ovennævnte indlæg - men også i spørgsmål til schweiss-sekretariatet m.v.

 

Eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt (Schweissarbejde)
Efter at bekendtgørelsen om bl.a. eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt er sat i offentlig høring, har der blandt en række jægere bredt sig den almindelige misforståelse, at det vil blive forbudt at eftersøge med sin egen hund. Det er ikke tilfældet!

De foreslåede bekendtgørelsesændringer siger bl.a.:
Såfremt der under jagt på klovbærende vildt . skal indehaveren. af jagtretten , hvis vildtet ikke er fundet inden 6 dagtimer efter anskydning, sørge for, at der . tilkaldes en hundefører bemyndiget af Skov- og Naturstyrelsen.

På almindeligt dansk betyder det, at når der er skudt til at stykke klovbærende vildt, som viser tegn på anskydning, er der 6 dagtimer, hvor jægeren kan gøre, hvad samvittigheden byder for at finde dyret. Men er dyret ikke fundet indenfor de 6 dagtimer, skal der tilkaldes en legitimeret schweisshundefører. Heri består det nye. Den gamle bekendtgørelse slog fast, at en eftersøgning var kvalificeret afsluttet, hvis blot der havde været brugt en hund og fører, som sammen havde opnået 1. præmie på 400m/20timers prøve godkendt af Schweissudvalget.

Schweissudvalget har fundet det væsentligt af jagtetiske grunde at ændre bekendtgørelsen, således at kun en legitimeret hundefører kan afgøre, om en eftersøgning er afsluttet med det rette resultat. Hvorfor nu det? Med den gamle bekendtgørelse var det fuldt lovligt at afslutte en hvilken som helst eftersøgning, når en såkaldt 20-timers hund" ikke kunne komme længere! Dette på trods af at "20-timers hundens" barriere for eftersøgningsformåen kunne være af ren juridisk karakter - naboskel! Dertil kommer, at en legitimeret hundefører i sagens natur har væsentligt større erfaringsgrundlag at træffe sine konklusioner udfra, når en eftersøgning skal vurderes og afsluttes, hvorfor det af jagtetiske grunde er vigtigt at lægge denne afgørelse om, hvorvidt dyret kan findes eller ej, hos disse hundeførere.

Lad os afslutningsvis vende tilbage til reglen om de 6 dagtimer! I praksis giver reglen den ansvarsbevidste jæger mulighed for at tage bestik af den opståede situation. Derved kan jægeren forholde sig kritisk til, hvorvidt der er tale om en eftersøgning, som han med fordel selv kan løse, eller om man ved egen indsat gør mere skade end gavn! En lille analyse baseret på de legitimerede schweisshundeføreres indrapporteringer over forløbseftersøgninger på råvildt i perioden 2000-2005, kan være med til at tydeliggøre pointen. Der er i alt registret 2.888 eftersøgninger på forløbsskudt råvildt i perioden. Dyret var forsøgt eftersøg af andre, før den legitimerede hundeførere kommer til, i 42% af tilfældene, hvilket er ærgerligt, idet succesraten ved sådanne svære eftersøgningen falder markant, når jægerne selv har ledt og derved skræmt dyret væk. Således er succesraten på forløbsskudt råvildt 59%, når dyret har været eftersøgt af ikke legitimerede hundeførere først, mod 79% hvis opgaven fra start overlades til den legitimerede hundefører. Konklusionen er derfor klar, som jæger og hundefører kan man hurtigt lave mere skade end gavn, ved at kaste sig hovedkulds ud i eftersøgningsarbejdet. Det ærgerligt for jægeren - men katastrofalt for dyret, som derved kan overlades til en kummerlig og formodentlig smertefuld skæbne! Indenfor de 6 dagtimer kan den jagtberettigede som tidligere nævnt lovligt gøre, hvad samvittigheden byder - og ingen kan fortænke en hundefører med en hund afprøvet på schweiss- eller sporprøver i at eftersøge eks. entydige blad- og waidskud på råvildt.

På Schweissudvalgets vegne


Ole Roed Jakobsen - Formand; Danmarks Jægerforbund

Ulrik Lorenzen - Næstformand; Skov- og Naturstyrelsen

 

Den bekendtgørelse som har været sendt i offentlig høring, vil med høringssvar indarbejdet blive forelagt for Vildtforvaltningsrådet den 13. marts. Her efter vil Rådets kommentarer bliver medtager og foreslaget til ny bekendtgørelse forelagt Miljøministeren.

-MF- "