Hundepas på trapperne

13-04-2004

Som før beskrevet på denne side, er der nu taget beslutning om indførelse af hundepas ved rejse med hund i alle EU-lande.
Dette hundepas skal lette arbejdsgangen for de hundejere der rejser jævnligt med deres hunde, samt nedsætte udgifterne. Man skal således ikke længere søge om indførelsestilladelse ved Jordbruksverket, ligesom man ej heller skal have en sundhedsattest umiddelbart inden afrejse. Hundepasset skal træde i kraft den 3. juli 2004, og vi har i dag fået bekræftet fra Fødevaredirektoratet, at dette bliver gældende. Man skal altså ikke bruge tid og penge på at søge om indførelsestilladelse til Sverige, hvis man skal rejse efter denne dato.
Man har dog stadig ikke trykt de nye hundepas, men forventer at de vil blive fremstillet snarest. De kan siden skaffes ved direkte henvendelse til Fødevaredirektoratet eller ved dyrlægen.
 
-TB-