Ansøgningsfrist for nye hundeførere i 2019 er d. 3. februar

02-10-2018

Overvejer du at søge om optagelse i Schweiss-registret, skal du være opmærksom på, at ansøgningsfristen i 2019 er væsentligt tidligere på året end sædvanligt.

Ansøgningsfristen er mandag d. 3. februar 2019

Tidsplanen for optagelsesprocessen ser også lidt anderledes ud:

  • På koordinatormøde i midten af marts 2019 udvælges ekvipager til kvalifikationstest, og ansøgere for svar på deres ansøgning (afslag eller kvalifikationstest)
  • Kvalifikationstests forventes indkaldt i juni 2019
  • Kvalifikationstests afholdes i august 2019
  • På Schweissudvalgsmøde i midten af september 2019 udvælges de ekvipager, der på baggrund af resultater fra kvalifikationstest inviteres til at påbegynde det toårige uddannelsesforløb
  • Obligatorisk todagskursus for nye hundeførere afholdes i slutningen af september eller starten af oktober 2019

Formålet med ændringerne er, at de ansøgere, der skal til kvalifikationstest har god tid til at forberede sig og træne hen mod kvalifikationstesten.  

Ansøgningsskema og andre detaljer bliver offentliggjort her på schweiss.dk senest to måneder før ansøgningsfristen.

-Marie Fangel Cleemann, Sekretariatet-