Forbiskud

14-07-2009

Det er ikke helt løgn, at det næstbedste der kan ske, når man skyder til at stykke vildt er, at skuddet går forbi, underforstået at det bedste naturligvis er et dyret dræbes effektivt og smertefrit.

Forbiskud opstår fra tid til anden på jagt, og ofte er de helt uforklarlige. En af de ting der måske går galt er at skytten er for sikker på sig selv og allerede har mentalt har hængt" dyret på vildtkrogen. I sådanne situationer står hovmod ofte for fald.

Men et skud der går forbi giver ikke anledning til smerte eller lidelser på vildtet, og det i hvert fald glædeligt for dyret!
Tilbage står naturligvis efterrationaliseringen om hvorfor det gik, som det gik. Her er det kun skytten selv der kan komme med det endegyldige svar. Men at en hver jæger bør granske baggrunden for en forbier nøje burde være indlysende. Et hvert forbiskud er nemlig potentielt en meget grim anskydning. Det kan være at skuddet er gået ganske tæt forbi et løb eller måske snuden - det kan måske være centimeter der skiller!

Disse to billeder er som ikke viser forbiskud, men formodede forbiskud, som senere viste sig at have truffet sætter tingene lidt i relief.

Skuddet er gået mellem knoglen og akillessene. Balancen er her hårfin mellem forbi- og bagløbsskud.


Skuddet her har antageligt ramt øret. Om det er tilfældet med sikkerhed kan ikke siges, men der er tale om buk der er fulgt igennem længere tid. Ingen havde tidligere bemærket mærket i øret, men bukken blev nedlagt samme sted, som der ugen før var skudt forbi.

En hver ransagelse omkring forbiskud bør retfærdigvis starte med en kontroleftersøgning af en legitimeret hundefører. Alt for ofte viser det sig, at skuddet forbi slet ikke var forbi - ganske ofte sidder skuddet helt perfekt, andre gange har skuddet lavet en anskydning. At man som jæger ikke ser tegn eller finder tegn på træf, er ikke det samme, som at der ikke var tegn at finde!

I de ovennævnte tilfælde vil der været meget få sikre vidnesbyrd at finde, og ingen schweisshund ville kunne finde disse to bukke. Men det kan hverken jæger eller schweisshundefører afgøre, førend man har gjort et forsøg.

-MF-

"