Schweisshundeførerne i det tidligere Viborg Amt har mistet en god kollega.
Schweisshundefører Lars Andersen måtte til sidst opgive kampen mod kræften, og sov stille ind den 26. september 2008.
Lars har været i registret siden 1997, og ønskede, på trods af de hårde odds, at bevare denne tilknytning til schweiss-verdenen næsten til det sidste.
Gennem de mange år har Lars og hans hunde gjort en stor indsats - hovedsagelig på Mors - for at afhjælpe lidelserne for det skadede hjortevildt. En indsats som, ud over de mange eftersøgninger, også omfattede uddannelse til schweissdommer og afholdelse af schweissprøver.
Æret være Lars' minde.
For schweisshundeførerne i det tidligere Viborg Amt.
Koordinator Finn Møller.