Egnethedsprøverne i 2008

17-10-2008

Der har været afholdt to Egnethedsprøver siden statussen [her]. De to prøver har været i henholdsvis Tønder og Sdr. Stenderup. På disse prøver er i alt 5 hunde afprøvet, heraf 3 for anden gang i 2008. Der er opnået to 1. præmier.

Vi påregner ikke at afholde flere prøver i 2008. Vi kan derfor nu gøre den endelige status for det første år med Egnethedsprøver.

Der har været foretaget i alt 46 afprøvninger af i alt 39 hunde. 19 hunde har bestået Egnethedsprøven, fordelt med 10stk 1.præmier, 8stk 2. præmier og 1stk 1. præmie. 14 hunde bestå prøven på første forsøg. 11 hunde prøve anden gang i 2008 og af disse bestod 5 hunde.

Det giver en beståelse procent på 41% på afprøvninger og 49% på hunde.

Derudover kan det oplyses at:

  • én hund dumpede hetzelementet.
  • én hundefører mistede et afprøvningsforsøg, ved at udeblive fra to indkaldte prøver i træk.

Egnethedsprove_7_okt_08.JPG

Den ting som hundeførerne ofte gør fejl på Egnethedsprøven er, at de meget sparsomt eller helt undlader at marker sporet undervejes.

Hvad hundene angår, er det straks vanskelligere at angive én typisk fejl. Mange af de hunde der ikke kommer igennem Egnethedsprøve, vil afgjort heller ikke kunne bestå en almindelig 400m/20 timers sporprøve. Så noget kan tyde på, at træningen kan gøres bedre.

Bedømmerne gør også gældende, at de hunde som har været brugt til andet en sporarbejde tydeligt har vanskelligere ved at komme igennem overnatningssporet, end de hunde der er trænet målrettet mod schweissarbejde.

Ansøgning om ny hund i registret til legitimeret hundefører kan indsendes når som helst. Ansøgninger på hunde som er dumpet tidligere reaktiveres ved indbetaling af nyt gebyr på 500,- (Husk da at orientere sekretariatet). Vi planlægger nye prøver så snart behovet er der, men vi forventer på nuværende tidspunkt ikke at afvikle prøver før i 2009.

-MF-