Nye ansøgere til Schweissregistret 2009

15-07-2009

Der er ansøgningsfrist for nye hundeførere om optagelse i Schweissregistret 2009, lørdag den 15. august.

Ansøgningsskemaet kan downloades [her].
Gyldig ansøgning skal være vedlagt kopi af diplom fra 400m/20 timers schweissprøve samt vellignende pasfoto.

For at kunne søge om optagelse i Schweissregistret skal ansøgeren:
. Være i besiddelse af gyldigt jagttegn med påtegning til riffeljagt, samt mindst én jagtriffel.
. Gyldigt kørekort til personbil
. Have bestået en 400m/20 timers schweissprøve med 1. præmie, med den hund som ønskes optaget i 2008 el 2009.
NB! Schweissudvalget har besluttet at nye hundeførere kun kan optages med én hund i registret de to første år.

Proceduren for optagelsen er som følger:
. Ansøgerne forelægges for Schweisskoordinatorerne, som overfor Schweissudvalget fremlægger lokalt behov og ønsker til nye hundeførere. (Møde den 21. august).
. På baggrund heraf beslutter Schweissudvalget, hvilke ansøgere man ønsker at se til en kvalifikationstest. De relevante ansøgere indkaldes med kort varsel.
. Kvalifikationstest afholdes i uge 35 og 36 samt først del af uge 37. Den enkelte ekvipage vurderes og bedømmerne fremsender vurderingen til Schweissudvalget.
. På møde den 15. september beslutter Schweissudvalget, hvilke ansøgere der indstilles til legitimering af Skov- og Naturstyrelsen (hvem der optages i registret).

Spørgsmål kan altid rettes til sekretariatet.

-MF-