Nyt to-årig uddannelsesforløb af legitimerede hundeførere
På Schweissudvalgsmøde 2-09 den 15. september blev det besluttet at indføre et formelt toårig uddannelsesforløb af de hundeførere, der optages i Schweiss-registret.
Uddannelsesforløbet indebærer et par kurser samt en række forpligtelser. Uddannelsesforløbet startes med et todages kursus forud for legitimeringen. De første 6 hundeførere har netop gennemgået dette todages kursus hos Danmarks Jægerforbund Kalø. Efter tilfredsstillende gennemførsel af todages kursus legitimeres hundeførerne, og optages dermed i Schweiss-registret.
Efter den første delsæson indkaldes hundeførerne på uddannelsesforløbet til et endags kursus. På dette kursus tages der udgangspunkt i de problemstillinger, som hundeførerne har oplevet i deres første eftersøgningssæson.
Efter de første 2 år evalueres hundeførerne af Schweissudvalget i samråd med den pågældendes schweisskoordinator.
Under uddannelsesforløbet, det yderligere at hundeføreren:
-
Ikke må afslutte en eftersøgning, hvor der er konstateret sikre tegn på at dyret er ramt, uden at dyret er fundet - med mindre hundeføreren først har været i kontakt med en mere erfaren kollega.
-
Ikke må bruge den af legitimationskortet omfattede hund til drivjagt.
-
Først kan få optaget endnu en hund i Schweiss-registret efter gennemførelse af uddannelsesforløbet.
Derudover er hundeføreren under uddannelsesforløbet forpligtet til at deltage i:
- Mindst et lokalmøde.
- Mindst et stormøde.
- Mindst et efteruddannelseskursus.
Hvad der reelt set er nyt i dette uddannelsesforløb er endagskurset efter første eftersøgningssæson, og at hundeføreren slut evalueres efter to år.
-MF-