Påkørte større vilde dyr i Danmark 2003-2012

28-03-2014

Som alle schweisshundeførere ved, er der blevet indsamlet positioner for påkørsler af vildt siden 2003. Aarhus Universitet har netop offentliggjort rapporten som analyserer på disse data fra perioden 2003-2012.

Rapporten i sin helhed kan hentes her. En trykt version af rapporten er sendt til samtlige af landet schweisshundefører via koordinatorerne.

Rapporten, som helt afgørende bæres af de data som schweisshundeførerne har bidraget med, giver afklaring på en række myter bl.a.:

  • Der er således ingen målbar effekt af skiftet mellem sommer- og vintertid.
  • Der er en sammenhæng mellem påkørsler og månefaser.

På miljøportalen kan man se et risikokort, som viser, hvor stor risikoen for påkørsel er på de enkelte vejstrækninger.

Selvom rapporten nu er offentliggjort, så vedbliver schweisshundeførerne med at indsamle registreringer af påkørselsstederne. Disse data vil fortsat kunne være med til at kvalificere diskussionen og være med til at forebygger påkørsler af vildt og fatale ulykker som følge heraf.

-Mads Flinterup, Schweiss-sekretariatet-