Hjortepræmiere

01-09-2004

Det er ikke bare duerne der i dag er eftertragtet, af jægere med længsel efter at få taget hul på dette års jagtsæson. Hjortejagten starter ligeledes i dag, og såvel kronhjorte, sikahjorte som dåhjorte var fra solopgang i morges jagtbart vildt.
Der er allerede meldinger om hjortebrøl flere steder i landet, men den egentlige brunst hos kronhjorten, lader som regel vente et par uger på sig.
 
040819_tb_nedlagt_hjort.jpg
 
Schweisshundeførerne har en travl dag foran sig, men statistikken siger, at langt de fleste eftersøgninger på hjorte skudt i septemberjagten, er at finde indenfor et par hundrede meter fra skudstedet. Næsten halvdelen af eftersøgningerne på hjorte i september 2003 var kontroleftersøgninger. D.v.s. en eftersøgning hvor jægeren selv ikke er sikker på, hvorvidt dyret er ramt, og hvor der umiddelbart ikke er tegn på anskydning på skudpladsen. Af disse blev 10 % af hjortene fundet af schweisshundeførerne.
Vores store vildtarter viser ikke så tydelige skudtegn som råvildtet, og det kan være svært for selv en erfaren jæger, at vurdere skuddets placering udfra hjortens reaktion.
Det kan derfor betale sig at ringe til den lokale schweisshundefører een gang for meget, hellere en een gang for lidt.
 
Find din nærmeste schweisshundefører
 
-TB-