Eliteschweissprøve 2004

07-10-2004

eliteprove.jpg
 
Eliteschweissprøven blev i år afholdt i Grib Skov den 26. september 2004. Prøven var ledet af Stig Jensen samt Schweisshundeforeningen v/ Aksel Bek.I alt deltog 23 hunde på prøven, hvoraf to hunde blev afprøvet på 1000m/40 timers spor.
Færtforholdene var rigtig gode med tørvejr ved udlægning, lidt regn på natten, og tørvejr til alle på prøvedagen.
 
Det blev da også til hele fem 1. præmier, dog ingen præmieringer på 1000m/40 timers sporene.
 
ole_k.jpg
 
Eliteprøvens 1. vinder blev Hannoveransk Schweisshund Afra vom Jungfernholz ført af Ole Knudsen
 
Følgende hunde opnåede desuden 1. præmie på 1000m/20 timers spor :
 
Labrador Rundforbis Banjo, ført af Kim Myling-Petersen, 2. vinder samt Dansk Retrieverklubs vandrepokal samt Østjysk våbenhandels ærespræmie
Labrador Alflasker Kratlundgårds Tinke, ført af Villy Jensen
Labrador Bolette, ført af Sten S. Petersen
Labrador Buller, ført af Rene Larsen
 
Samtlige præmierede hunde er ført af registrerede schweisshundeførere.
 
Danmarks Jægerforbund har de sidste to år uddelt en hundeførerpræmie på Eliteschweissprøven. Ærespræmien gives til den hundeførere der har udvist et ekstraordinært godt samarbejde med sin hund, samt har været i besiddelse af den rette ånd, for at ville fuldfører en til tider svær opgave. Præmien uddeles uden hensyntagen til hundens præmiering.
 
ivan_lund.jpg
 
Ivan Lund med Sparkfield Dexter fik tildelt Danmarks Jægerforbunds hundeførerpræmie.
 
Schweiss-sekretariatet vil gerne sige et stort tak til prøveledere Stig Jensen og Aksel Bek, alle dommere samt ikke mindst de mange hjælpere.
 
-TB-
fotos af Else Ammentorp