Schweisshundeforeningen skaffer delfinansiering af hundeførerdragt

01-12-2006

Schweissudvalget har længe arbejdet på at skaffe de legitimerede hundeførere en ny dragt. På baggrund af tilkendegivelser fra fra hundeførerne selv har Schweissudvalget arbejdet udfra en vis andel af brugerbetaling. Denne brugerbetalingsandel har Dansk Schweisshundeforening dog nu skaffet finansiering til.
Tilbage står nu for Schweissudvalget at skaffe de resterende 300.000,- Formand for Schweissudvalget Ole Roed Jakobsen tilkendegiver, at han er meget fortrøstningsfuld overfor, at den finansiering snart falder på plads.

-MF-