Anskudte dyr fundet på trafikeftersøgninger

12-01-2007

Det er ikke ualmindeligt at jægere oplever at bilister ikke ved hvordan de skal håndtere en situation hvor et stykke vildt påkøres. Desværre sker det jævnligt, at der på jagter findes og observeres vildt, som går rundt med skader efter påkørsel.

Men i den forgangne weekend var der byttet rundt på rollerne på Djursland! Således skete det to gange at anskudte dyr, som blev fundet af schweisshundeførere på trafikeftersøgning viste sig at være anskudte dyr, som efterfølgende har været påkørt af biler.

Lørdag aften påkørte en bil en kronspidshjort, som efterfølgende blev fundet og aflivet af en schweisshundefører. Ved nærmere inspektion viste det sig, at hjorten havde en 1-2 uger gammel forløbsanskydning. Søndag ved middagstid løb en buk ind i siden på en bil. Ved den efterfølgende eftersøgning blev bukken aflivet med et forløb brækket over bikloven. Senere viste det sig, at det brækkede forløb ikke var forårsaget af bilen, men af 10-15 stålhagl nr. 5!

Ingen af de to dyr har tilsyneladende været eftersøgt i forbindelse med de anskydningerne, men findes lykkeligvis grundet påkørsel i trafikken. Det er ikke givet at en forløbsanskydning kan løses af schweisshundene, men tal viser at opmod 75% af alle forløbsanskyninger findes af schweisshundene. Der er ikke bare ulovligt, men også dumt og uanstændigt, ikke at tilkalde en schweisshund, når der er anskudt et dyr.

-MF-