Formidling af schweissarbejdet

08-05-2006

Flere schweisshundefører gør et stort arbejde i løbet af året for at formidle schweissarbejdet til jægere og bilister m.v.

I den forgangne weekend var der flere steder i landet schweissaktiviter i forbindelse med afholdelse af Skovens Dag. Andre hundeførere arrangerer anskudsseminarer i forbindelse med indskydningsarrangementer eller andre jagtforeningsaktiviteret.

Netop tolkningen af anskudssteder er en vigtig del af jægerhåndværket. Det er de pürschtegn, som findes på anskudsstedet, som fortæller jægeren hvilken aktion der er påkrævet. Hvis der tydeligt findes lyserøde svampede lungestykker, så er sagen klar - dyret ligger forendt inden for kort afstand, og man kan som jæger sagtens følge sporet og finde sit bytte. Findes der i stedet korte hår og bensplinter er sagen lige så klar - dyret er truffet i løb eller kæbe - og en legitimeret schweisshundefører bør tilkaldes med det samme!
 
Formidling.jpg

Billedet er taget ved et sådan anskudsseminer ved Hedensted i weekenden. Arrangementet blev afviklet som en konkurrence med præmier stillet til rådighed af Østjysk Våbenhandel A/S.

Vinderne blev:

Kjeld Nielsen, Kongerslev
Allan Koch, Tjele
Mathias Møller, Haderslev


-MF-