Identificerbar

07-04-2006

Enkelte hundeførere og prøveledere har været i tvivl om, hvad der i prøvereglernes §3 stk 1 menes med identificerbar.

En identificerbar hund er en lovlig hund! I henhold til Bekendtgørelse om mærkning og registrering af hunde (Bekendtgørelse nr. 1500 af 20. december 2004) §1 stk 1 skal alle hunde født efter 1/1 1993 være mærket og anmeldt til Dansk Hunderegister. Mærkning skal ifølge §5 stk 1 foretages ved øre- eller lysketatovering eller elektronisk chip.

oretatovering.jpg

Alle lovlige mærkede hunde er identificerbare i forhold til §3 stk 1 i prøvereglerne.

Den registreringsattest som er nævnt i prøvereglernes §4 stk 1, som kan medbringes som dokumentation på prøvedagen, er den registreringsattest som Dansk Hunderegister udsteder, som dokumentation på at hunden er mærket (Bekendtgørelse om mærkning og registrering af hunde § 10 stk. 4).

Mærkningens nummer (ID-nummer) skal fremgå af kataloget fra anerkendte schweissprøver.

-MF-