Nyt udvalg skal styrke schweisshunderegistret

25-03-2004

Der har igennem den sidste tid været en del usikkerhed vedrørende Schweisshundeudvalgets fremtidige engagement i arbejdet med Schweisshunderegistret.
Det er derfor med glæde, vi nu kan oplyse, at der mellem Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund er indgået en ny samarbejdsaftale for schweissarbejdet, således at dette vigtige område igen kan få den positive opmærksomhed, det er berettiget til.
Den nye aftale har det klare formål at skabe forenkling og rette et nyt og mere klart fokus på selve eftersøgningsarbejdet samt på fagligheden og praktikken omkring eftersøgningerne af klovbærende vildt.
 
040316_tb_hann(1).hvalp_web.t.jpg
 
 

Med den nye aftale har Skov- og Naturstyrelsen ønsket at overlade flere opgaver og mere ansvar til Danmarks Jægerforbund. Schweiss-sekretariatet vil bibeholde den rolle, det hidtil har haft, med rådgivning og administration som de helt centrale opgaver.
 
Arbejdet omkring Schweisshunderegistret skal bygge på faglighed og praktisk arbejde med eftersøgning af klovbærende vildt, og derfor bliver hundeførerne inddraget mere direkte i Schweissudvalgets arbejde. På denne baggrund er det nye Schweissudvalg sammensat således:


 Udvalgsmedlem : Repræsentant for :
 Kristian Raunkjær ( Formand ) Danmarks Jægerforbund
 Ulrik Lorenzen ( Næstformand ) Skov- og Naturstyrelsen / rekvirenterne
 Jørgen Stengel Hansen Schweisskoordinatorerne 
 Bjarne Simonsen Dansk Schweisshunde Forening
 Ole Knudsen Skov - og Naturstyrelsen / optagelse
 Lars Malver Danmarks Jægerforbund / dommere og prøver
 NN Schweisshundeførerne


Schweisshundeførerne vil den 14. april på et fælles møde på Fyn, vælge deres direkte repræsentant til udvalget.
 
Danmarks Jægerforbund og Skov- og Naturstyrelsen er overbevist om, at den nye struktur på schweissområdet rummer de nødvendige nyskabelser, således at området kan fremstå dynamisk og funktionelt, og dermed også fremover leve op til sit formål.
 
-TB-