Ombytning af pejl

21-05-2013

At dømme efter opringninger her på sekretariatet angående defekter på pejl, har det været en travl sæsonstart for landets hundeførere.
Vi ombytter gerne defekte pejl, idet vi ved, hvor "nøgen" man som hundefører kan føle sig, når pejlet pludseligt ikke virker.

Der er dog nogle simple ting, vi vil bede om i forbindelse med ombytning:

  1. Undersøg ved hjælp af en kollegas pejl, hvorvidt fejlen ligger på din sender eller din modtager. Således kan vi sikre os, at vi kun ombytter den fejlbehæftede del.
  2. Det defekte udstyr returneres straks til sekretariatet sammen med en kort fejl beskrivelse. Kun ved at få udbedret fejlene på det defekte udstyr hos leverandøren, har vi mulighed for løbende at ombytte.

Så hvis du ligger inden med defekte pejldele, bedes du returnere dem ASAP til sekretariatet, kun derved kan vi løbende tilbyde ombytningsservice.

-Mads Flinterup-