Test af hundepejl

01-04-2004

Anvendelsen af hundepejl på eftersøgninger er efterhånden ved at være meget udbredt i hele landet. Mange har i årevis brugt de traditionelle radiopejl, som laves i vores nordiske nabolande, hvor elgjagten med stillende hund har skabt baggrunden for denne udvikling.
Der findes mange forskellige typer af radiopejl, hvor der kan være ting som halsdetektor, flere kanaler eller indbyggede antenner, der adskiller disse. Funktionen og effektiviteten er dog den samme, og det er derfor op til hver enkelt, hvilket radiopejl man foretrækker.  
Den tekniske udvikling skinner dog også igennem på dette felt, og man har nu udviklet pejl der fungerer via satelitter og ikke via radiosignaler.
Der er altså indbygget en GPS-funktion i pejlet, som eliminerer afstandsbegrænsningen. Man kan med andre ord pejle sin hund fra Skagen, selv om denne skulle befinde sig på Bornholm. Man kan have sin tvivl om, hvorvidt det kan være relevant i dette lille land, men muligheden findes altså.
Der er mange schweisshundeførere der har ønsket at vide mere om de nye pejl, og de fordele de eventuelt kunne have i forhold til de almindelige radiopejl.
 
040401_tb_pejl.jpg
 
Schweiss-sekretariatet på Kalø har derfor testet tre GPS pejl, hvilket er de samme tre pejl som er testet af "Svensk Jakt", og beskrevet i denne måneds udgave af bladet.
De tre testede pejl er følgende :
 
Tracer Locater :  Pejlen har en GPS modtager såvel i halsbåndet som i modtageren. Hundens position sendes til hundeføreren via radiosignal. Pejleafstanden er derfor den samme som på almindelige radiopejl ( 5 - 10 km ). Positionen gives i kompasgrader og med en afstand til hunden. Desuden viser modtageren en pil i retning af hunden.
Pris ca. 11.000 SEK
 
Pointer Solutions : Dette pejl bygger på en GSM telefon med indbygget GPS funktion. Både hunden og føreren har en telefon - dog er hundens uden display og knapper. Telefonen monteres på hunden med en vest, hvor pejlen sidder på ryggen. Information om hundens position gives i koordinater som SMS-besked til føreren. Man har mulighed for at ligge kort ind på modtageren, så man får sin egen og hundens position vist på dette kort.
Pris ca. 11.700 SEK
 
Followit : Dette pejl er også baseret på GSM telefon, hvor hundens position bliver sendt via SMS til hundeføreren. Her har man dog ikke GPS funktionen i modtageren, men pejlen fås med en lille hånd-computer, hvor man har sine kort på. Man kan anvende dette pejl uden en modtager, da man i stedet bruger sin mobiltelefon. Her får man information om hundens position enten med koordinater eller grader. 
Pris med computer ca. 13.000 SEK, pris uden computer ca. 9.000 SEK 
 
Konklusionen af Danmarks Jægerforbunds test af hundepejl er her sammenfattet i nedenstående skema.
 

 

 Fordele

 Ulemper
 Tracer Locater

Nem at håndtere
Behagelig for hunden
GPS funktion i modtager

Kan tabe kontakt med satelitterne
Begrænsning i afstand
Modtageren forekommer lidt klodset

 Pointer Solutions

Ingen afstandsbegrænsning
Kortfunktion
God præcision

Kan tabe kontakt til satelitterne 
Meget teknisk
Vesten på hunden udgør en risiko
Afhængig af telefonkontakt
Telefonregning

 Followit

Ingen afstandsbegrænsning
Kortfunktion
Kan bruges uden modtager
Praktisk for hunden

Kan tabe kontakt til satelitterne 
Ingen afstandsfunktion mellem
hund og modtager
Meget teknisk
Kort varighed på batteriet
Afhængig af telefonkontakt
Telefonregning 

 Radiopejl

Nem at anvende
Man har mulighed for at forflytte sig til bedre 
kontakt
Fungere også hvis hunden drukner

Afstandsbegrænsning
Risiko for "bagpejling"
Mindre præcision
Ingen afstandsinformation




 030114_ns_hannoveraner_sti.jpg


Herunder ses nogle af resultaterne af testen i Svensk Jakt lavet af Tomas Johansson. Skemaet bygger på et pointsystem hvor 1 er bedst i testen.
 

 

 Pålidelighed

 Præcision

 Brugervenlig

 Holdbarhed

 I alt

 Tracer locater

 2

 1

 1

  3 

 7

 Pointer Solution

 2

 2

 2

 2

 8

 Followit

 3

 2

 3

 4

 12

 Radiopejl

 1

 3

 1

 1

 6

 

Man kan udfra disse to test konkludere, at man ikke bør investere i de nye pejl, med mindre man har et særligt behov for GPS fuktionen.

 

-TB-